1. Hjem
  2. Rejser
  3. Portugal
Portugal

Rejser til Portugal

Portugal er landet, som byder på ferie med behagelige temperaturer, skøn natur, spændende historie og lækker mad. Denne attraktive feriedestination er skønt placeret på den Iberiske halvø mellem Atlanterhavet og Spanien. Med en rejse til Portugal kan du se frem til at nyde en ferie i et af Sydeuropas smukkeste og mest fascinerende rejsemål, og her venter masser af skønne ferieoplevelser. Hos os har du mulighed for at rejse til Portugal fra København, hvor vi har rejser til den solrige Algarvekyst og til eksotiske Madeira. Udforsk vores store udvalg af billige rejser til Portugal, hvor du bl.a. kan finde lækre All Inclusive hoteller og rummelige ferielejligheder til lave priser, der indbyder til afslappende dage ved poolen eller stranden.

Rejs til Portugal - enestående natur og dejlige rejseoplevelser i massevis

Portugal byder med sine barske klippelandskaber, sine høje bjerge og dybe dale på helt enestående naturoplevelser, som bl.a. kan opleves via de betagende vandreruter langs på Algarvekysten. Det smukke landskab veksler mellem frodige skovområder og golde klippelandskaber og ikke mindst nogle af Europas smukkeste strande. I de charmerede fiskerlandsbyer langs kysten tages du tilbage til en ellers svunden tid, mens du ved kystens feriebyer finder alt, hvad du kan ønske dig af moderne komfort og livligt forlystelsesliv.

Er du til storslået natur, eksotiske omgivelser og utrolige vandreruter? Så er en rejse til Portugals subtropiske perle, Madeira, lige noget for dig! Med en unik placering vest fra Marokkos kyst og nord fra De Kanariske Øer, indbyder Madeira og dets natur til en ferie i omgivelser, som ikke ligner noget andet sted på det portugisiske fastland. Øen er præget af imponerende klipper, frodigt plante- og blomsterliv samt både bjerge og vulkaner, der indbyder til udforskning af Madeira grønne natur. En perfekt feriedestination for alle, som elsker friluftsliv og spændende kultur.

Rejs til det autentiske Portugal og nyd gode vine og lækre egnsretter

Portugal har en lang og stolt tradition for lækker mad og gode vine, og særligt de mange egnsretter sættes der en ære i at tilberede med kærlighed, krydderier og masser af friske råvarer. Portugisernes tradition for fiskeri, gør både fisk og skaldyr til en hyppig ingrediens i det portugisiske køkken, og det er ikke usædvanligt at både fisk, kød og skaldyr spises i én og samme ret. Under din ferie i Portugal bør du unde dig selv at prøve en rigtig portugisisk middag. Vil du smage de lækre regionsretter, kan en hovedret på Algarvekysten eksempelvis være den smagsfulde Piri Piri-kylling. Retten består af enten kyllingefileter eller hele stykker kylling med en lækker, krydret chilisauce, som serveres med en god, frisk salat og søde kartofler. Til dessert kan det anbefales at prøve en af de søde mandel- og appelsinkager. Holder du af god vin, så er du havnet det helt rigtige sted. De portugisisk producerede vine er bestemt en oplevelse, du ikke må snyde dine smagsløg for. Portugal er Europas 5. største vinproducent, og særligt de lækre rødvine er ideelle til den robuste portugisiske mad.

Rejs billigt til solrige og charmerende Portugal

Vi tilbyder billige rejser til den smukke Algarvekyst, som strækker sig fra Sagres i vest til den spanske grænse i øst samt utrolige Madeira, der indbyder til en attraktiv ferie med naturen i fokus. Langs kysten kan du kaste dig ud i vidunderlige naturoplevelser, dase dagen lang på de smukke strande eller opleve præcist hvorfor, Algarvekysten er kendt som alletiders paradis for golfspillere. På Madeira kan du nyde de naturskønne oplevelser, vandre gennem det bakkede terræn og nyd en forfriskende dukkert i de naturskabte havbassiner. Vi har et stort og godt udvalg af hyggelige hoteller og dejlige ferielejligheder med All Inclusive, så vi har helt sikkert også den feriebolig, som passer til din rejse til Portugal.

Guideservice:

Når du rejser med os til Portugal i højsæsonen, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden, flere gange i løbet af din ferie. Bemærk, at der ikke tilbydes dansk guideservice i vinterhalvåret.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
15ºC
16ºC
18ºC
21ºC
23ºC
27ºC
28ºC
29ºC
26ºC
25ºC
19ºC
17ºC
Min. temp.
8ºC
10ºC
11ºC
13ºC
15ºC
18ºC
19ºC
20ºC
18ºC
17ºC
13ºC
10ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Ældre par Venne grupper Familie med små børn Familie med store børn

Praktisk information

Hovedstad: 
Hovedstaden i Portugal er Lissabon.

Sprog: 
Det officielle sprog i Portugal er portugisisk.
Tid: 
Portugal er 1 time bagud i forhold til Danmark.
Penge: 
Den officielle møntenhed i Portugal er euro.
Drikkepenge: 
Det er normalt at give ca. 5-10% i drikkepenge på de portugisiske barer og restauranter.
Strøm: 
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Pas: 
Når du rejser til Portugal, skal du medbringe et gyldigt pas. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed i forbindelse med din ferie.
Nødstilfælde: 
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.
Åbningstider: 
Forretningerne i Portugal har som udgangspunkt åbent fra mandag til fredag fra 9.00 – 13.00 og 15.00 – 19.00 og lørdag fra 9.00 – 13.00. Åbningstiderne kan lokalt variere.
Mobiltelefon: 
Din danske mobiltelefon virker også i Portugal.
Andet: 
Ifølge portugisisk lov må hoteller og lejligheder afvise en booking hvis ingen af de rejsende er over 18 år. Dette kan Sunweb ikke gøres ansvarlig for.