1. Hjem
  2. Rejser
  3. Kroatien
Kroatien

Rejser til Kroatien

Kroatien ligger i hjertet af Europa og er et rejsemål, der gennem de senere år er blevet mere og mere populært blandt danskerne – og hvilket fortrinligt rejsemål, det er! Lune temperaturer, krystalklart vand, et lavt prisniveau og en yderst gæstfri befolkning. I Kroatien kan du på bedste vis kombinere spændende kulturelle oplevelser med afslappende dage på stranden og vidunderlige naturoplevelser.

Vidunderlig natur og store kulturrigdomme

Den kroatisk skærgård består af intet mindre end 1185 øer, som ligger ud for den smukke Adriaterhavskyst, der strækker sig fra Slovenien i nord til Montenegro i syd. Landet har flere store nationalparker med endeløse skovområder og et rigt dyreliv, og ved Kroatiens smukke kyst mødes du af betagende bjerglandskaber og små, hyggelige badebyer. Landets mange smukke kulturbyer vidner om en stor kulturrigdom med historiske bymidter, barokpalæer og massive bymure. Kroatien er repræsenteret flere gange på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og bl.a. i det gamle centrum af Dubrovnik kan du opleve historiens vingesus og de smukke barokbygninger, som har lagt baggrund til den populære tv-serie Game of Thrones.

Smag på det kroatiske køkken

Det kroatiske køkken er i høj grad inspireret af mere velkendte madkulturer, som de italienske og osmanniske køkkener, dog med et tvist af Kroatien i form af en række varme krydderier. Det kroatiske køkken er især præget af fyldige gryderetter og lækre fiskeretter. En rigtig kroatisk klassiker er Pašticada, der er en smagsfyldt gryderet, som stammer fra det sydlige Kroatien. Retten består af langtidsstegt oksekød serveret i en sovs lavet på bl.a. vin, blommer og hvidløg. For at det få det fulde udbytte af retten nydes den bedst med et glas iskold Pivo, der er en populær kroatisk øl. Kroatien er trøflernes land, og det er her trøffeljagten hvert eneste år går på nogle af verdens bedste og mest eksklusive trøfler. Over alt i Kroatien kan du købe smagsrige delikatesser baseret på den kostbare svamp, og på mange restauranter bruges trøflen til at kaste glans over menukortet.

Smukke badebugter med krystalklart vand

Kroatiens 1800 kilometer kystrækning er mødet mellem det klare, azurblå Adriaterhav og skovklædt klippeskråninger. Den klipperige kystræning afbrydes med jævne mellemrum af små, charmerende badebugter med smukke stenstrande, hvor du kan bade og slappe af i solen. Vandet ved den kroatiske kyst er noget af det reneste i Europa, og klarheden samt de lune temperaturer giver rigtig gode muligheder for at opleve det fascinerede liv under havets overflade.

Rejs til Kroatien med Sunweb

Sunweb har et godt udvalg af hoteller på Dubrovnikkysten i det sydlige Kroatien, og vi har uden tvivl også en ferie, der passer til dig.

Når du rejser til Kroatien med Sunweb tilbyder vi digital guideservice.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
10ºC
14ºC
17ºC
18ºC
23ºC
28ºC
30ºC
32ºC
25ºC
21ºC
16ºC
13ºC
Min. temp.
4ºC
8ºC
10ºC
11ºC
15ºC
20ºC
21ºC
22ºC
17ºC
14ºC
10ºC
6ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Ældre par Andre Familie med små børn

Praktisk information

Hovedstad
Hovedstaden i Kroatien hedder Zagreb.

Sprog
Det officielle sprog er kroatisk. De fleste steder bliver der også talt tysk. I turistområderne taler mange også engelsk.

Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Kroatien

Valuta
Den officielle valuta er euroen. I turistbyer (kystbyer) finder du normalt flere pengeautomater. Mange steder kan du også betale med kreditkort?

Elektricitet
Spændingen er 220 volt, ligesom i Danmark. Stikkontakterne er også de samme.

Pas
Danskere skal have gyldigt pas ved indrejse i Kroatien.

Telefon
I Kroatien kan du ringe med din danske udbyder, hvis du har udlandstelefoni i dit abonnement. Der er dog et gebyr på opkald hjem til Danmark, såvel som opkald inden for Kroatien. Ønsker du at få adgang til internettet via telefonen, anbefaler vi dig at bruge trådløse netværk, da det typisk er dyrt at bruge data roaming.

Nødstilfælde
Nummeret til alarmcentralen i Kroatien (politi, ambulance og brandvæsen) er 112.

Drikkepenge
Det er normalt i Kroatien at give omkring 10-15 % i drikkepenge, hvis du er tilfreds med servicen.

Åbningstider
Butikkerne i Kroatien har åbent mandag til fredag fra 08:00 - 20:00. Lørdag og søndag har butikkerne åbent i 14:00. Supermarkeder er åbne mandag til lørdag 06:00 til 19:30.