1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Kreta
  5. Fodele
Fodele

Rejser til Fodele

Den charmerende landsby Fodele ligger på Kretas smukke nordkyst, tæt ved feriebyen Agia Pelagia og kun en kort køretur fra Kretas største by Heraklion.  Fodele er placeret i en frodig dal med endeløse rækker af appelsintræer, og mange tilrejsende kommer til området blot for at slentre en tur i skyggen fra de velduftende træer.  Byen er dog mest af alt kendt som fødested for den berømte kunstmaler El Greco, og over alt i byens findes små skilte, som viser vej til malerens barndomshjem, der i dag fungerer som museum.

Hyggelige taverner og smukke kirker

 Langs Fodeles hovedgade findes flere hyggelige taverner, hvor du kan få stillet sulten med en græsk salat, en tallerken Moussaka eller en helt tredje græsk specialitet. Rundt om i byen også flere souvenirbutikker, hvor du bl.a. kan købe flotte trævarer. Bevæger du dig en smule uden for byen, findes her flere smukke kirker, som vidner om områdets spændende historie.

Nyd dagen på Fodeles dejlige sandstrand

Fodeles strand ligger ca. 3 km fra byens centrum og er en dejlig sandstrand med god plads til, at både børn og voksne kan nyde en afslappende dag ved havet.  Stranden er delt i to mindre dele, og på den vestlige del af stranden er det muligt at leje solsenge og parasoller. Denne del af stranden ligger godt beskyttet af bølgebrydere og en høj bjergside, hvilket gør den til et godt udflugtsmål for især børnefamilier.

Rejs med Sunweb til Fodele

Sunweb tilbyder dansk guideservice i Fodele, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
13ºC
16ºC
17ºC
20ºC
24ºC
28ºC
30ºC
29ºC
28ºC
22ºC
20ºC
13ºC
Min. temp.
8ºC
9ºC
10ºC
12ºC
16ºC
20ºC
23ºC
24ºC
20ºC
17ºC
14ºC
8ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €

Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €

Villaer: 10 €