1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Kreta
  5. Chania
Chania

Rejser til Chania

Chania er vores mest populære feriedestination på Kreta. Denne historiske by besøges flittigt af gæster fra hele verden, hvor også mange skandinaviske turister hvert år vælger at rejse Kreta for at tilbringe deres ferie i Chania. Chania by er meget charmerende og den gamle bydel har mange små, hyggelige gader, især i kvartererne Kastelli, Topanas og Evraiki. Når du holder ferie i Chania vil du opleve smalle gyder, en malerisk havn, smukke pastelfarvede husfacader, venezianske paladser og tyrkiske huse. Chania byder desuden på et hyggeligt indblik i lokalbefolkningens hverdag. Chanias fantastiske markedsbygning ligger også i den gamle bydel. Her kan du nyde synet af friske fisk, frugt, grøntsager, krydderurter og lædervarer. Hele bygningen syder af handelsstemning, og den er bestemt et besøg værd i løbet af din ferie på Kreta. Chanias livlige natteliv er koncentreret omkring havnen, især i den vestlige del af havnepromenaden.

Oplev Chanias historiske bygningsværker på din rejse til Kreta

Chania er den største by i regionen Vestkreta og er en vigtig havneby for Kreta. Chania blev grundlagt for mere end 2500 år siden og udviklede sig hurtigt til at være den største by på Vestkreta. Chania byder på både historie og smukke bygningsværker. Byen var regeringssæde for øen indtil 1971 og har i mange år været erobret af tyrkerne. Et eksempel på byens historie er kirken Agios Nikolaos, som er et imponerende bygningsværk. Kirken blev under det tyrkiske herredømme ombygget til moské og fik navnet ”Den Kejserlige Moské”. I dag er bygningen igen lavet om til kirke, under den græsk ortodokse tro. Agios Nikolaos har som noget helt usædvanligt både kirketårn og minaret.

I Chania får du både by og strand på en og samme ferie

En ferie i Chania er også en oplagt strandferie. Strandene vest for Chania varierer fra at være børnevenlige strande, der ligger inde i små bugter, hvor bølgerne ikke rigtig kan få fat, til at være stenede sandstrande, hvor det hurtigt bliver dybt. Udover strandene nær Chania, er det også muligt at finde strande, hvor du kan være alene og nyde stilheden kun brudt af naturens lyde.

Bestil din billige rejse til Chania hos os

Vi tilbyder et stort udvalg af rejser til lave priser til både Chania og det meste af Kreta. Vi tilbyder både gode og billige All Inclusive hoteller, samt små, familiedrevne lejlighedshoteller med rigeligt plads til hele familien. Alle vores hoteller ligger i gåafstand fra stranden og ligger i de populære områder Kato Stalos, Agia Marina, Platanias, Maleme og Kolymbari vest for Chanias gamle bydel.

Guideservice:

Vi tilbyder dansk guideservice i hele sæsonen på Kreta, herunder Chania. Vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden, flere gange i løbet af din ferie. Vi tilbyder desuden flere udflugter med dansk guide.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
12ºC
15ºC
17ºC
20ºC
25ºC
30ºC
32ºC
31ºC
29ºC
22ºC
20ºC
13ºC
Min. temp.
7ºC
9ºC
10ºC
12ºC
16ºC
20ºC
23ºC
23ºC
20ºC
16ºC
13ºC
8ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Familie med små børn

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €

Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €

Villaer: 10 €