1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Korfu
  5. Danillia
Danillia

Rejser til Danillia

Danillia er en lille landsby beliggende på Korfus østkyst – lige uden for feriebyen Gouvia. I 1953 blev byens gamle huse jævnet med jorden af et voldsomt jordskælv, men den dag i dag står byen næsten som den gjorde før jordskælvet. Dette skyldes, at en lokal rigmand kort tid efter jordskælvet genopførte byen, som en traditionel græsk landsby med charmerende huse og en dejlig atmosfære. En ferie i Danillia er et oplagt valg for alle, som vil tilbringe ferien i hyggelige og autentiske omgivelser. Fra Danillia har du kun få minutters kørsel til flere af østkystens dejlige strande, hvor du kan bade i det lune Middelhav eller blot slappe af i solen, og med flere af østkystens hyggelige badebyer lige ved hånden, har du også rig mulighed for at gå på opdagelse mellem kystens mange taverner og små caféer.

Kør den korte tur til Korfu by

Fra Danillia har du blot 20 minutters kørsel til Korfus charmerende hovedstad, Korfu by, og den korte afstand gør byen til et oplagt udflugtsmål i løbet af ferien. Byen emmer af den lange, spændende historie, som går forud for Korfu, som vi kender øen i dag. Under et besøg i byen kan det også anbefales at slå vejen forbi byens historiske fæstningsanlæg, som er en del af UNESCOs liste over verdenskulturarv. I Korfu by findes en lang række gode indkøbsmuligheder, og når det bliver tid til at hvile benene eller sulten melder sig, byder byen på mange hyggelige taverner og caféer.

Rejs med Sunweb til Danilla

Sunweb tilbyder dansk eller international guideservice i Danilla, og vores guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
15ºC
14ºC
17ºC
20ºC
24ºC
30ºC
33ºC
34ºC
27ºC
23ºC
18ºC
15ºC
Min. temp.
6ºC
7ºC
9ºC
10ºC
14ºC
19ºC
21ºC
22ºC
17ºC
12ºC
9ºC
6ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €

Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €

Villaer: 10 €