Oftest stillede spørgsmål

Før afrejse
ER EVENTUELLE RABATTER FRATRUKKET DE PRISER, SOM JEG SER PÅ HJEMMESIDEN?
HVAD GØR JEG, HVIS JEG IKKE MODTAGER EN BEKRÆFTELSE PÅ MIN REJSEBESTILLING?
HVORNÅR OG HVORDAN BETALER JEG FOR MIN REJSE?
KAN JEG DELBETALE MIN REJSE?
HVORDAN VED JEG, AT MIN BESTILLING ER GENNEMFØRT?
HVORNÅR MODTAGER JEG MINE REJSEDOKUMENTER?
HVAD ER ”MIT SUNWEB”?
HVORDAN TEGNER JEG EN REJSE- OG AFBESTILLINGSFORSIKRING?
SKAL JEG BETALE EKSTRA FOR BAGAGE?
FÅR JEG TILSENDT BAGAGEMÆRKER?
SKAL JEG BETALE EKSTRA FOR TRANSFER?
HVORDAN FUNGERER BOOKING PÅ FORESPØRGSEL?
HVORDAN ÆNDRER/ANNULLERER JEG MIN BOOKING?
HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR SPECIFIKKE ØNSKER TIL MIN RESERVATION?
HVORDAN ANVENDER JEG ET GAVEKORT?
HAR SUNWEB NOGLE RABATKODER ELLER RABATORDNINGER?
KAN JEG MEDBRINGE KØRESTOL/KLAPVOGN/BARNEVOGN?
KAN JEG TAGE EN KLAPVOGN MED TIL GATEN?
SALG AF TAXFREE VARER OMBORD
HVILKE REGLER ER DER, NÅR JEG MEDBRINGER MEDICIN PÅ REJSEN?
VALUTA
ER DER MAD OMBORD PÅ FLYET?
KAN JEG RESERVERE SÆDER PÅ FLYET?
BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR, SOM REJSER UDEN VOKSNE REJSELEDSAGERE
JEG HAR FLERE MELLEM – OG EFTERNAVNE, ER DE NØDVENDIGE PÅ BILLETTEN?
FEJL I FOR- ELLER EFTERNAVN?
REJSE MED BØRN UNDER 2 ÅR?

Under rejsen
HVORNÅR SKAL JEG VÆRE I LUFTHAVNEN?
HVORNÅR HENTER TRANSFERBUSSEN MIG VED HJEMREJSE?
FØLGER GUIDERNE MED PÅ BUSSEN?
HVOR LANG TRANSFERTID ER DER TIL MIT HOTEL?
ER DET NØDVENDIGT AT MEDBRINGE PAS PÅ REJSEN?
VISUM
ER DER GUIDER PÅ MIN DESTINATION?
HVAD GØR JEG, HVIS JEG VIL MED PÅ EN UDFLUGT?
HVAD GØR JEG, HVIS DER OPSTÅR PROBLEMER PÅ MIN REJSE?
HVAD INDGÅR DER I DE FORSKELLIGE FORPLEJNINGSTYPER?
HVAD ER FORSKELLEN PÅ ALL INCLUSIVE OG ULTRA ALL INCLUSIVE?
HVOR LÆNGE GÆLDER FORPLEJNINGEN PÅ HOTELLERNE?
HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR ALLERGI?

Efter hjemkomsten
HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR EN REKLAMATION?
JEG HAR GLEMT NOGET PÅ DESTINATIONEN, KAN I HJÆLPE?
JEG ER UTILFREDS MED ET KØB, JEG HAR GJORT PÅ DESTINATIONEN, KAN I HJÆLPE?

Før afrejse

ER EVENTUELLE RABATTER FRATRUKKET DE PRISER, SOM JEG SER PÅ HJEMMESIDEN?

Alle priser på hjemmesiden er fratrukket eventuelle kampagne- og Early booking-rabatter. Hvis du indtaster, at du rejser med børn, så vil eventuelle børnerabatter også blive fratrukket.

HVAD GØR JEG, HVIS JEG IKKE MODTAGER EN BEKRÆFTELSE PÅ MIN REJSEBESTILLING?

Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din rejsebestilling i løbet af få timer, så kan du tjekke om den er havnet i ”uønsket post” i din e-mail indbakke. Hvis den ikke ligger der, bedes du kontakte os på tlf. 70 22 04 64.

HVORNÅR OG HVORDAN BETALER JEG FOR MIN REJSE?

Depositum for rejsen skal betales senest 3 dage efter, at du har bestilt din rejse. Restbeløbet betales senest 6 uger før afrejse. Hvis du bestiller en rejse, hvor der er mindre end 6 uger til afrejse, skal hele beløbet betales omgående. Betaling kan ske med kreditkort via ”Mit Sunweb” eller bankoverførsel. Ved bankoverførsel tager det altid 2-3 dage hverdage, før vi kan se betalingen på din booking. Se mere om betaling af din rejse i Sunwebs ”Værd at vide”.

KAN JEG DELBETALE MIN REJSE?

Det er muligt at betale sin rejse i rater. Restbeløbet skal dog være betalt senest 6 uger før afrejse. Delbetaling kan foretages via bankoverførsel, hvor bookingnummer skal påføres som reference.

HVORDAN VED JEG, AT MIN BESTILLING ER GENNEMFØRT?

Når din bestilling er bekræftet, får du et bookingnummer. Ca. 2 timer efter bestillingen modtager du en bestillingsbekræftelse på e-mail. Hvis du kontakter os telefonisk, skal du oplyse dit bookingnummer.

HVORNÅR MODTAGER JEG MINE REJSEDOKUMENTER?

Du modtager dine rejsedokumenter tidligst 6 uger før afrejse. Hvis der er under 6 uger til afrejse, vil du modtage rejsedokumenterne efter betalingen er foretaget. Disse vil blive sendt til dig per e-mail. Hvis du ønsker at få dine rejsedokumenter tilsendt med posten, vil du blive opkrævet et administrationsgebyr på 150,-. Det er ikke nødvendigt at klippe billetterne ud enkeltvis, rejsedokumenterne printes som de modtages på e-mail og medbringes i lufthavnen og til din destination.

HVAD ER ”MIT SUNWEB”?

”Mit Sunweb” er din personlige rejseside hos Sunweb. Her kan du finde alle data vedr. din rejse. Du kan også foretage betaling gennem ”Mit Sunweb”. Du kan f.eks. også selv ændre dit bagagevalg her. Man skal oprette en ny adgangskode til Mit Sunweb efter en ny bestilling. For at anmode om et kodeord kan man følge linket ”Har du glemt din adgangskode?” inde på min.sunweb.dk

HVORDAN TEGNER JEG EN REJSE- OG AFBESTILLINGSFORSIKRING?

Rejse- og afbestillingsforsikring kan tegnes i forbindelse med bestilling af rejsen – både når du bestiller online eller hos vores rejsekonsulenter. En afbestillingsforsikring skal tegnes, før der indbetales depositum på rejsen, men en rejseforsikring kan tegnes frem til 1 uge før afrejse.
Du kan læse mere om forsikringer i Sunwebs ”Værd at vide”

SKAL JEG BETALE EKSTRA FOR BAGAGE?

Indtjekket bagage er ikke inkluderet i rejsens pris hos Sunweb. Du kan på denne måde bestille og betale for kun den mængde bagage, du har brug for. De specifikke priser for bagage vil fremgå ved bestilling af rejsen.

FÅR JEG TILSENDT BAGAGEMÆRKER?

Sunweb fremsender ikke bagagemærker. Vi anbefaler dog, at du bruger dine egne bagagemærker. Desuden får alle kufferter påsat en bagagemærkat ved check-in i lufthavnen, så de kan følge din bagage i deres systemer.

SKAL JEG BETALE EKSTRA FOR TRANSFER?

Når du bestiller en pakkerejse med fly og hotel hos Sunweb, så er returtransfer altid inkluderet i prisen. Bemærk dog, at transfer ikke er en del af din rejse, hvis du kun har bestilt flybillet.

HVORDAN FUNGERER BOOKING PÅ FORESPØRGSEL?

Du kan opleve, at en booking er på forespørgsel (blå priser). Dette vil sige, at værelsestypen som udgangspunkt er udsolgt. Når du har gennemført din booking på forespørgsel, kontakter vi vores samarbejdspartner og forespørger på tilgængelighed. Du kontaktes i løbet af 5 dage, og hvis hotellet er tilgængeligt, så er bestillingen bindende på lige vilkår med en almindelig bestilling.

HVORDAN ÆNDRER/ANNULLERER JEG MIN BOOKING?

Ændringer og annullering skal ske skriftligt til Sunweb og kan kun gøres af den rejseansvarlige. Se mere om omkostninger i forbindelse med ændringer/annullering i Sunwebs ”Værd at vide”.

HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR SPECIFIKKE ØNSKER TIL MIN RESERVATION?

Hvis du har specifikke ønsker til din reservation, kan dette angives i bookingtrin 4. Bemærk, at Sunweb ikke kan garantere, at det kan lade sig gøre at efterkomme dit ønske.

HVORDAN ANVENDER JEG ET GAVEKORT?

Vores gavekort har en gyldighed på 3 år og kan ikke ombyttes til kontanter. Hvis du ønsker at bruge et gavekort som betaling for din rejse, skal dette bekræftes til os sammen med gavekortsnummeret og beløbet til Sunweb via mail. Hvis gavekortet er i form af en rabatkode, kan denne indløses i bookingtrin 3.

HAR SUNWEB NOGLE RABATKODER ELLER RABATORDNINGER?

Såfremt du ikke har modtaget en rabatkode, har Sunweb ikke nogle aktive rabatkoder ved bestilling af rejsen. En rabatkode gives f.eks. i forbindelse med messer, kampagner m.m.

KAN JEG MEDBRINGE KØRESTOL/KLAPVOGN/BARNEVOGN?

Kørestol/klapvogn/barnevogn kan frit medbringes på rejsen. Lufthavnspersonalet vil give instrukser i forhold til disse ved check-in. For at medbringe en kørestol skal Sunweb bruge målene på kørestolen. Højde, længde og bredde i udfoldet og sammenfoldet position samt vægt skal sendes via mail.

KAN JEG TAGE EN KLAPVOGN MED TIL GATEN?

Sunweb kan desværre ikke garantere, at det er muligt at tage en klapvogn med ud til gaten. Vi anbefaler derfor, at du forhører dig ved check-in skranken.

HVILKE REGLER ER GÆLDENDE FOR GRAVIDE?

Reglerne for gravide rejsende varierer fra det ene flyselskab til det andet. Derfor er det vigtigt, at du undersøger præcis, hvilke regler der gælder hos det flyselskab, som du skal flyve med. Denne information finder du som regel på flyselskabets egen hjemmeside.
Særlige regler for gravide rejsende til Tyrkiet: Er der mindre end 12 uger til beregnet nedkomst (fra uge 28), skal den gravide medbringe lægeerklæring på engelsk fra egen læge. Lægeerklæringen må max. være 7 dage gammel ved både ud- og hjemrejsen.

SALG AF TAXFREE VARER OMBORD

De fleste flyselskaber som Sunweb anvender har salg af taxfree varer ombord. Sortimentet ombord er begrænset og varierer blandt flyselskaberne. Det er i de fleste tilfælde ikke muligt at forudbestille hjemmefra.

HVILKE REGLER ER DER, NÅR JEG MEDBRINGER MEDICIN PÅ REJSEN?

Skal du ud at rejse og har behov for at medbringe medicin, anbefaler vi, at du medbringer medicinen i original emballage. Er medicinen receptpligtig, er det vigtigt at medbringe en skriftlig lægeerklæring fra egen læge. Vi anbefaler, at denne erklæring er udfærdiget på engelsk. Læs mere om medicin på rejsen her

VALUTA

Sunweb anbefaler altid, at du medbringer den lokale valuta. Dog kan du også mange steder betale med Euro udover den lokale valuta.

ER DER MAD OMBORD PÅ FLYET?

Mad ombord på flyet er ikke inkluderet i priserne. Du har mulighed for at medbringe egen mad ombord på flyet eller købe noget på flyet fra servicevognen. Hvis det er muligt at tilkøbe mad på forhånd, vil du modtage et link til at foretage bestillingen.

KAN JEG RESERVERE SÆDER PÅ FLYET?

På nogle af vores flyvninger er det muligt at reservere sæder på flyet på forhånd. Dette er en service som flyselskabet i så fald tilbyder, og Sunweb fralægger sig derfor ansvar for dette. På de flyvninger hvor der er muligt, vil du modtage et link til at foretage denne reservation.

BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR, SOM REJSER UDEN VOKSNE REJSELEDSAGERE

Børn og unge under 18 år, som rejser uden voksne rejseledsagere, skal ved køb af rejsen få en forælder til at indsende en fuldmagt, hvori de giver tilladelse til rejsen. Fuldmagten skal sendes til via mail.

JEG HAR FLERE MELLEM – OG EFTERNAVNE, ER DE NØDVENDIGE PÅ BILLETTEN?

Det er vigtigt, at det navn, du oplyser på billetten, stemmer overens med det fornavn og sidste efternavn der står i dit pas. Du kan i værste fald blive nægtet adgang til flyet.
Vi skal blot bruge dit for- og efternavn, mens mellemnavne kan forkortes eller udelades.

FEJL I FOR- ELLER EFTERNAVN?

Er enten et for- eller efternavn blevet stavet forkert, bedes du kontakte os på telefon 70 22 04 64 eller på via mail for at få det rettet.

REJSE MED BØRN UNDER 2 ÅR?

Rejser du med et barn, som er under 2 år, betaler du kr. 300,- i et administrationsgebyr under forudsætning af, at barnet sidder hos sin forælder under flyrejsen og i transferbussen. Et spædbarn pr. voksen er tilladt. Bemærk at det er alderen på barnet ved hjemkomst, som er gældende.

Under rejsen

HVORNÅR SKAL JEG VÆRE I LUFTHAVNEN?

Når du rejser med Sunweb, skal du være i lufthavnen senest 120 minutter før det anførte afrejsetidspunkt. Se mere information om flyrejsen i Sunwebs ”Værd at vide”.

HHVORNÅR HENTER TRANSFERBUSSEN MIG VED HJEMREJSE?

Ca. 24 timer før afrejse oplyses afgangstidspunktet fra hotellet. Dette oplyses af vores guider, oftest i form af et opslag på opslagstavlen i receptionen. Er du i tvivl om, hvor tidspunkt oplyses, tag da kontakt til vores guider på destinationen.

FØLGER GUIDERNE MED PÅ BUSSEN?

Det kan ikke garanteres, at der er guider med på alle vores busser. Du møder vores guider i lufthavnen ved ankomst, som byder dig velkommen på rejsemålet og viser dig ud til din transferbus. Ved ankomst til hotellet vil du modtage en velkomstkuvert med relevant information om din ferie.

HVOR LANG TRANSFERTID ER DER TIL MIT HOTEL?

Transfertiden finder du på vores hjemmeside under den respektive by og hotel.

ER DET NØDVENDIGT AT MEDBRINGE PAS PÅ REJSEN?

Du skal medbringe gyldigt pas på din rejse for at kunne legitimere dig. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed. Bemærk, at det på nogle af Sunwebs destinationer kræves, at dit pas er gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemrejse. For Tyrkiet skal dit pas have en gyldighed på minimum 5 måneder ved indrejse. Læs mere om pas i Sunwebs ”Værd at vide”

VISUM

Som dansk statsborger er det ikke nødvendigt at få visum på forhånd til Sunwebs destinationer. Er du bosiddende i Danmark men har et andet statsborgerskab og dermed også pas, så skal du selv undersøge med destinationens ambassade, om du har brug for et visum til din rejse.

ER DER GUIDER PÅ MIN DESTINATION?

På langt de fleste af Sunwebs destinationer er der danske guider, som vil møde dig i lufthavnen og besvare eventuelle spørgsmål i løbet af dit ophold. Guidernes kontaktinformation vil fremgå af dit velkomstbrev. I enkelte tilfælde vil Sunweb være repræsenteret af en engelsktalende repræsentant. Under de enkelte destinationer vil det være angivet, om der er dansk guide.

HVAD GØR JEG, HVIS JEG VIL MED PÅ EN UDFLUGT?

Udflugtsprogrammet udleveres sammen med dit velkomstmateriale ved ankomst til destinationen. Hvis du ønsker at reservere plads på en udflugt, gøres dette ved henvendelse til guiderne. Udflugter kan ikke købes hjemmefra inden afrejse.

HVAD GØR JEG, HVIS DER OPSTÅR PROBLEMER PÅ MIN REJSE?

Hvis du oplever problemer på din rejse, skal du altid kontakte Sunwebs guider hurtigst muligt. De kan som regel hjælpe dig og løse problemet.

HVAD INDGÅR DER I DE FORSKELLIGE FORPLEJNINGSTYPER?

Sunwebs hoteller tilbyder forskellige typer af forplejning. Du kan se information om forplejning under det enkelte hotel og i Sunwebs ”Værd at vide”.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ ALL INCLUSIVE OG ULTRA ALL INCLUSIVE?

Ultra All Inclusive er en udvidet form for All Inclusive. Her kan minibaren eller is f.eks. være inkluderet i prisen. Se mere om forplejning i Sunwebs ”værd at vide”

HVOR LÆNGE GÆLDER FORPLEJNINGEN PÅ HOTELLERNE?

Forplejningen ophører ved check ud, som oftest er kl. 12.00. Vær’ opmærksom på, at check ud tidspunkterne kan variere fra hotel til hotel.

HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR ALLERGI?

Hvis du har allergi eller følger en særlig diæt, underretter vi gerne hotellet. Dog kan vi ikke garantere, at hotellet har mulighed for at tage hensyn til særlige diæter.

Efter hjemkomst

HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR EN REKLAMATION?

Hvis du har en reklamation i forbindelse med din rejse, skal du straks rette henvendelse til guiden på destinationen. Ønsker du at indgive en reklamation efter hjemkomst, bedes denne sendes skriftligt til Sunweb på kundeservice@sunweb.dk senest 2 uger efter rejsens afslutning. Reklamation, der ikke er blevet rapporteret på rejsemålet, vil ikke blive behandlet. Se mere om reklamationer i Sunwebs ”Værd at vide”

JEG HAR GLEMT NOGET PÅ DESTINATIONEN, KAN I HJÆLPE?

Vi hjælper gerne med efterlysning af glemte sager. Hvis du har glemt noget, bedes du kontakte os straks efter hjemkomst. Til dækning af omkostninger i forbindelse med efterlysningen, opkræves et gebyr på 300,-. Dette skal betales, uanset om den glemte genstand tilvejebringes eller ej. Finder vores guider den glemte genstand, vil du blive opkrævet beløbet for porto. Alle glemte genstande sendes fra destinationen direkte til din hjemmeadresse på dit eget ansvar. Se mere om glemte sager i Sunwebs ”Værd at vide”

JEG ER UTILFREDS MED ET KØB, JEG HAR GJORT PÅ DESTINATIONEN, KAN I HJÆLPE?

På mange af Sunwebs destinationer finder du et stort udvalg af lokale handlende. Kvaliteten af deres produkter er meget varieret, og Sunweb kan desværre ikke påtage sig at hjælpe, hvis du er utilfreds med et produkt købt på destinationen.
Deltagere

Indtast hvor mange I rejser, og hjemmesiden vil vise dig de rigtige priser og informationer.

Voksne (fra 17 år)
Børn (2-16 år)
Babyer (0 til 1 år)