1. Hjem
  2. Rejser
  3. Portugal
  4. Algarvekysten
  5. Olhos d'Agua
Olhos d'Agua

Rejser til Olhos d'Agua

Olhos d'Agua ligger midt på den smukke Algarvekyst, ca. 10 minutters kørsel fra den livlige ferieby Albufeira. Olhos d'Agua betyder ”Øjnenes vand”, og byen har fået sit navn fra en kilde ved stranden, som til tider viser sig ved lavvande. I Olhos d'Agua giver den fredelige atmosfære rig mulighed for at slappe af og nyde roen, væk fra en hektisk hverdag.  Her kan du tilbringe dagene på stranden, og når mørket falder på, har byen et godt udvalg af både portugisiske og internationale restauranter.

Stranden i Olhos d'Agua

Stranden i Olhos d'Agua er et ganske vidunderligt syn. Den ligger omgivet af stejle klippevægge og drypvis i det ellers fine, gyldne sand ligger større og mindre klippeformationer, som til tider lokker strandens mindste gæster til en klatretur. Her kan lejes solsenge og parasoller, og på den lille strandepromenade kan du holde en pause fra solen og spise en is eller en god frokost. Side om side med badegæsterne på stranden hiver lokale fiskere deres små fiskerbåde op og aflæsser bådene for dagens fangst.

På udflugt fra Olhos d'Agua

Den livlige ferieby Albufeira ligger vest for Olhos d'Agua, og den korte afstand til byen gør det nemt at tage en tur ind og slentre rundt i de smalle brostensbelagte gader i den gamle bydel eller se de farverige fiskerbåde i den smukke fiskerihavn. I Albufeira har du også rig mulighed for at gøre masser af indkøb eller spise på en af byens lækre fiskerestauranter. Kører du i stedet mod øst, har du ikke langt til Vilamoura, hvor særligt den imponerende lystbådehavn med de mange luksuriøse yachts er et besøg værd.

Rejs til Olhos d'Agua med Sunweb

Når du rejser med Sunweb til Olhos d'Agua i sommerhalvåret, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel, eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Bemærk, der tilbydes ikke dansk guideservice i vinterhalvåret.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
15ºC
16ºC
18ºC
22ºC
24ºC
28ºC
28ºC
29ºC
26ºC
26ºC
18ºC
17ºC
Min. temp.
7ºC
10ºC
11ºC
13ºC
16ºC
19ºC
19ºC
19ºC
17ºC
18ºC
11ºC
10ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Ældre par Unge par

Praktisk information

Hovedstad: 
Hovedstaden i Portugal er Lissabon.

Sprog: 
Det officielle sprog i Portugal er portugisisk.
Tid: 
Portugal er 1 time bagud i forhold til Danmark.
Penge: 
Den officielle møntenhed i Portugal er euro.
Drikkepenge: 
Det er normalt at give ca. 5-10% i drikkepenge på de portugisiske barer og restauranter.
Strøm: 
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Pas: 
Når du rejser til Portugal, skal du medbringe et gyldigt pas. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed i forbindelse med din ferie.
Nødstilfælde: 
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.
Åbningstider: 
Forretningerne i Portugal har som udgangspunkt åbent fra mandag til fredag fra 9.00 – 13.00 og 15.00 – 19.00 og lørdag fra 9.00 – 13.00. Åbningstiderne kan lokalt variere.
Mobiltelefon: 
Din danske mobiltelefon virker også i Portugal.
Andet: 
Ifølge portugisisk lov må hoteller og lejligheder afvise en booking hvis ingen af de rejsende er over 18 år. Dette kan Sunweb ikke gøres ansvarlig for.