1. Hjem
  2. Rejser
  3. Portugal
  4. Algarvekysten
  5. Albufeira
Albufeira

Rejser til Albufeira

Albufeira er Algarvekystens største ferieby og ligger nær midten af den smukke kyststrækning. Byens vidunderlige strande, den charmerende gamle bydel og det livlige forlystelsesliv har gjort Albufeira til et af Portugals mest populære rejsemål, der indbyder til en billig rejse sydpå for gæster i alle aldre. Her kan du bl.a. finde et skønt udvalg af populære hoteller og lejligheder, som indbyder til afslappende dage ved poolen eller stranden med mere ferie for pengene.

Brug ferien i Albufeiras charmerende, gamle bydel

Den gamle bydel i Albufeira er noget ganske særligt. De hvidkalkede huse og de smalle brostensbelagte gader giver byen en helt særlig atmosfære, og bydelen syder af liv og glade feriegæster. Her er masser af forretninger, små barer og hyggelige restauranter. I de hyggelige handelsgader kan du købe alt fra tøj og tasker til keramik og lokale specialiteter, og langs gaderne står lokale gadekunstner og sælger portrætter og farverige akvarelmalerier. Byens charme findes dog ikke kun i den gamle bydel, men også i den maleriske fiskerihavn. Gå en tur ved havnen, og se når de farverige fiskerbåde lægger til og losser dagens fangst op på havnen.

Når mørket sænker sig over Albufeira – en rejse med masser af liv og feriestemning

Når mørket falder på,  tændes byens farverige skilte og signalerer, at en festlig aften er i vente. Albufeiras natteliv er særligt centreret omkring den 1,5 kilometer lange bargade ”The Strip”, som ligger i São João-kvarteret, ca. 2 kilometer fra Albufeiras gamle bydel. Her ligger barer, diskoteker og natklubber side om side og lokker med flotte drinks og god musik.

Rejs billigt sydpå til Albufeiras vidunderlige sandstrande

Albufeiras strande er i sandhed vidunderlige. Byens to største strande har navnene Praia dos Pescadores og Praia do Túnel. Begge byder på fint, gyldent sand som står i smuk kontrast til det azurblå Atlanterhav. Her kan lejes solsenge og parasoller, hvor hvis du trænger til en smule adspredelse fra blot at tage sol, findes her også et bredt udvalg af vandsportsaktiviteter. Praia dos Pescadores ligger lige foran den gamle bydel, og foruden diverse strandcaféer er det også her du finder byens bedste udvalg af fiskerestauranter. Vil du besøge Praia do Túnel, skal du gennem en tunnel, som fører dig fra den gamle bydel ned til stranden. Begge strande er meget populære midt på sommeren, og får du lyst til at en stranddag i mere fredelige omgivelser, kan det anbefales at køre en tur ud til en af de mange dejlige strande, som findes lige uden for byen. Her er også at anbefale at tage en dagstur til byen Carvoeiro, hvor du kan mærke den livlige feriestemning og hyggelige atmosfære.

Guideservice:

Når du rejser med os til Albufeira i sommerhalvåret, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Bemærk, at der ikke  tilbydes dansk guideservice i vinterhalvåret.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
15ºC
16ºC
18ºC
22ºC
24ºC
28ºC
28ºC
29ºC
26ºC
26ºC
18ºC
17ºC
Min. temp.
7ºC
10ºC
11ºC
13ºC
16ºC
19ºC
19ºC
19ºC
17ºC
18ºC
11ºC
10ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Familie med store børn Ældre par Andre single rejsende

Praktisk information

Hovedstad: 
Hovedstaden i Portugal er Lissabon.

Sprog: 
Det officielle sprog i Portugal er portugisisk.
Tid: 
Portugal er 1 time bagud i forhold til Danmark.
Penge: 
Den officielle møntenhed i Portugal er euro.
Drikkepenge: 
Det er normalt at give ca. 5-10% i drikkepenge på de portugisiske barer og restauranter.
Strøm: 
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Pas: 
Når du rejser til Portugal, skal du medbringe et gyldigt pas. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed i forbindelse med din ferie.
Nødstilfælde: 
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.
Åbningstider: 
Forretningerne i Portugal har som udgangspunkt åbent fra mandag til fredag fra 9.00 – 13.00 og 15.00 – 19.00 og lørdag fra 9.00 – 13.00. Åbningstiderne kan lokalt variere.
Mobiltelefon: 
Din danske mobiltelefon virker også i Portugal.
Andet: 
Ifølge portugisisk lov må hoteller og lejligheder afvise en booking hvis ingen af de rejsende er over 18 år. Dette kan Sunweb ikke gøres ansvarlig for.