1. Hjem
  2. Rejser
  3. Kroatien
  4. Dubrovnikkysten
  5. Dubrovnik
Dubrovnik

Rejser til Dubrovnik

Velkommen til eventyrlige Dubrovnik! Beliggende ud til det krystalklare Adriaterhav og omgivet at en betagende historisk atmosfære, hører Dubrovnik til blandt Kroatiens mest populære feriebyer. Byens velfortjente plads på UNESCOs liste over verdens kulturarv understreger byens historiske vigtighed og ikke mindst de mange spændende seværdigheder, som findes over alt i Dubrovnik.

Inden for bymurene i Dubrovnik

Solide bymure værner om Dubrovniks bykerne, som i årenes løb har været gruligt meget igennem, og stadig den dag i dag betegnes som en af verdens smukkeste kystbyer. En tur gennem de charmerende gader i Dubrovnik er en tur gennem en anden verden. Det er måske også grunden til, at netop denne by blev valgt, som kulisse til den populære tv-serie Game of Thrones, som for alvor har gjort byen til allemandseje.  Smukke barokbygninger ligger på hver sin side af de kalkstensbelagte stræder, som bindes sammen af hyggelige torve og pladser, og over alt i byen støder du på smukke gotiske katedraler og små, fine springvand. Går du en tur op på bymuren kan du bl.a. nyde den spektakulære udsigt over byens tage og øen Lokrum, som ligger ud for Dubrovnik. Turen rundt på bymuren tager ca. en time, og de endeløse fotomuligheder gør det til en populær rute blandt byens mange besøgende. I Dubrovniks hovedgade, Stradun, ligger nogle af byens smukkeste bygningsværker, som kan dateres helt tilbage til 1100-tallet. Trænger du til en pause på din tur rundt i byen, er Stradun et oplagt sted at sætte sig på en af de hyggelige fortovscaféer og suge byens atmosfære til sig.

En dag på stranden i Dubrovnik

Vil du nyde en afkølende svømmetur i det krystalklare Adriaterhav under din ferie i Kroatien, findes der flere muligheder i Dubrovnik. Nærmest centrum, ved den østlige indgang til den byens historiske bykerne, ligger Banje-stranden, som er et meget populært udflugtsmål for både børnefamilier og unge. Her kan du slappe af i solen, leje en vandcykel eller fyre op under en jetski. Stranden består af sand og småsten, og her kan lejes solsenge og parasoller. Når aftenen falder på, lokker områdets strandbarer og natklubber med lækre drink og god musik. Du kan også tage en tur ud til den børnevenlige Coppacabana-strand, som ligger ca. 6 km fra centrum af Dubrovnik. Her flyder små vandrutsjebaner rundt på pontoner nær stranden, og fra en solseng kan du nyde udsigten over det azurblå hav.

Bemærk, at Sunweb ikke har guideservice i Kroatien.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
9ºC
14ºC
17ºC
18ºC
23ºC
28ºC
30ºC
32ºC
25ºC
22ºC
16ºC
14ºC
Min. temp.
0ºC
7ºC
9ºC
10ºC
15ºC
20ºC
21ºC
23ºC
16ºC
13ºC
8ºC
3ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad
Hovedstaden i Kroatien hedder Zagreb.

Sprog
Det officielle sprog er kroatisk. De fleste steder bliver der også talt tysk. I turistområderne taler mange også engelsk.

Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Kroatien

Valuta
Den officielle valuta er euroen. I turistbyer (kystbyer) finder du normalt flere pengeautomater. Mange steder kan du også betale med kreditkort?

Elektricitet
Spændingen er 220 volt, ligesom i Danmark. Stikkontakterne er også de samme.

Pas
Danskere skal have gyldigt pas ved indrejse i Kroatien.

Telefon
I Kroatien kan du ringe med din danske udbyder, hvis du har udlandstelefoni i dit abonnement. Der er dog et gebyr på opkald hjem til Danmark, såvel som opkald inden for Kroatien. Ønsker du at få adgang til internettet via telefonen, anbefaler vi dig at bruge trådløse netværk, da det typisk er dyrt at bruge data roaming.

Nødstilfælde
Nummeret til alarmcentralen i Kroatien (politi, ambulance og brandvæsen) er 112.

Drikkepenge
Det er normalt i Kroatien at give omkring 10-15 % i drikkepenge, hvis du er tilfreds med servicen.

Åbningstider
Butikkerne i Kroatien har åbent mandag til fredag fra 08:00 - 20:00. Lørdag og søndag har butikkerne åbent i 14:00. Supermarkeder er åbne mandag til lørdag 06:00 til 19:30.